1. oktober 2026
Om Kortviseren er skrevet om: sitets baggrund, hvordan det drives i dag, og hvordan det beskytter dit privatliv – Kortviseren sporer ikke sine besøgende. Tak til Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv, som betaler webhotellet.
Søgefeltet virker igen. Danmarks Adressers Web API (DAWA), som søgningen brugte, lukkede 1. oktober kl. 10; nu søger Kortviseren i Dataforsyningens nye søgetjeneste. Du kan stadig skrive en adresse, et stednavn eller et vejnavn – også bare begyndelsen af det.
29. september 2026
kortviseren.dk åbner nu Enkel visning på alle skærme – søg et sted, vælg et årstal, og sammenlign med i dag. Alle kort og værktøjer ligger ét tryk væk under Avanceret i bundlinjen, og et link til Avanceret visning åbner som før.
Enkel visning viser nu en række med årstal lige under søgefeltet – ét kort pr. århundrede for det sted, du står – og ved det kort, du ser, fører ◀ og ▶ til det forrige eller næste årstal samme sted.
Når du vælger et kort i Enkel visning, står der nu en sætning om, hvad kortet viser. I Avanceret visning lægger et nyt kort sig øverst, og et oversigtskort zoomer selv ud, så det kan ses.
Rettet: "Mere om kortet" førte til en side, der ikke findes, for fire af kortene.
28. september 2026
Enkel og Avanceret visning kan nu sammenligne på to måder: Lag lægger det gamle kort gennemsigtigt oven på nutidens som før, og Linje sætter en lodret delelinje på kortet med det gamle kort til venstre. Træk i linjen for at sammenligne – knappen Tilbage til lag på kortet skifter tilbage. I Avanceret visning vælger du under Du ser.
Enkel og Avanceret visning har fået en bundlinje med Om, Nyt og et link til den anden visning; Enkel har desuden fået en Nulstil-knap, der fører dig tilbage til det sted, du søgte, og et link til at melde en fejl ved det kort, du ser på.
Roligere nutidskort: Når du zoomer ind, går satellitbilledet over i Dataforsyningens dæmpede skærmkort med vej- og stednavne – et roligt kort under de gamle kort.
Højdekortene har fået rigtige beskrivelser: skyggekort og højdekurver viser den gældende højdemodel, og de farvelagte højdekort bygger på højdemodellen fra 2007.
27. september 2026
Avanceret visning: Et klik på en gruppe folder den nu bare ud og ind – før kunne det fjerne et kort, man havde lagt på. "Nutid: Luftfoto" skifter nutidskortet, Del-menuen har fået tekst, og lange kortnavne står helt.
26. september 2026
Nye kortlag: fredede bygninger og bygninger med høj bevaringsværdi fra Slots- og Kulturstyrelsen samt lokalplaner og lokalplanforslag fra Plandata.dk – i gruppen "Fredninger og planer" i Avanceret visning.
Enkel visning viser først de kort, hvor dit sted ligger midt på kortet.
Oprydning: døde kortlag er fjernet, elleve kort er taget ud af menuerne (gamle links virker stadig), og luftfotos fra 2005–2015 hedder nu "(delvis)", fordi de kun dækker dele af landet. Frederiksberg 1860 er kommet tilbage.
Et link til et kortudsnit, du deler, viser nu et billede af kortet. For viderekomne har fået tolv eksempler, du kan klikke på.
25. september 2026
Flere kort passer bedre: skalaen er rettet på Hersted 1850, Københavns Omegn 1885 (Soldan) og Sterms kort over Østerbro og Amagerbro fra 1841, og huller i fliserne er lukket i en række kort over København.
September 2026
Kortviseren vedligeholdes og udvikles igen. Enkel visning med adressesøgning er kommet til, hjælpesiderne er skrevet om, og Peter Højsteds Avanceret visning er rettet og gjort lettere at bruge på telefon.