Danmarks administrative geografi med nutidige skel og grænser og historisk administrative grænser fra projekt DigDag.
Danmarks administrative geografi
Danmarks administrative myndigheders geografiske udstrækning og deres variation i tid og rum fra projekt Digdag der med digitalisering af 10.000 ejerlav, har beregnet 72 myndigheders geografiske udstrækning på ethvert tidspunkt fra 1660 og frem til nutiden.
Projekt Digdag, DIGitalt atlas over Danmarks historisk-Administrative Geografi, var et fælles forskningsprojekt mellem Statens Arkiver, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Nationalmuseet, Det Kongelige Bibilotek, Kulturarvsstyrelsen og Kort & Matrikelstyrelsen, der officielt sluttede i 2012, men stadig fortsættes og opdateres af Afdeling for Navneforskning, KU, Statens Arkiver og SDFE Kortforsyningen. På siden Digdag.dk, kan alle myndigheders udstrækning ses på kort.
Her på Kortviseren.dk præsenterers nedenstående udvalg, men fremadrettet vil det blive muligt selv at importere alle myndighedstyper fra Digdag. Se hvordan du indstiller årstal, måned og dag, og vælger forskellige myndigheder eller forskellige år oven på hinanden i et kommende afsnit under Brug Kortviseren.
Danmarks amter fra 1662 til 2007. Amt er en betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau, der blev anvendt i Danmark fra 1662 til 2007. Den tyske betegnelse amt havde længe været i brug i hertugdømmerne Slesvig-Holsten, da den dansk-norske stats inddeling i len blev afløst af amter i 1662. Ved kommunalreformen i 1970 blev Danmark inddelt i 14 amter, og disse blev med strukturreformen i 2007 afløst af fem regioner.
format: WMS se detaljer
Geografisk eller gejstligt herred fra 1660 til 1970. I kirkelig henseende har herredet siden middelalderen og indtil 1970 dannet grundlag for Danmarks inddeling i provstier. Ser man bort fra købstæder og birker, vedblev herredet også efter Retsplejelovens ikrafttræden i 1919 at ligge til grund for inddelingen i rets- og politikredse indtil en ændring af Retsplejeloven i 1956.
format: WMS se detaljer
Danmarks herreder fra 1660 til 1919. Herred, af omstridt oprindelse, men vist af gammeldansk hær i en ældre betydning folk, skare og *rath, rådighed, rådighedsområde, magtområde for en gruppe mennesker, område, der tidligere indgik i Danmarks inddeling i retskredse.
format: WMS se detaljer
Danske birke fra 1660 til 1919. Birk, retskreds, der i ældre tid var udskilt fra de almindelige retskredse, herrederne. Der fandtes kongelige, kirkelige, adelige og private birker. De kirkelige forsvandt ved reformationen (1536). Ordet birk tilsvarer det tyske Bezirk, område.
format: WMS se detaljer
Danske købstæder fra 1660 til 1919. Købstæder havde særlige næringsrettigheder og en vis grad af administrativt selvstyre, oprindelig givet af kongen eller landsherren som privilegium, i nyere tid meddelt ved lov. Privilegierne gav indtil 1857 købstæderne i Danmark eneret på at drive handel, håndværk og anden borgerlig næring. Det ældste danske købstadsprivilegium er Slesvig stadsret fra ca. 1200. Gennem de følgende 300 år fik ca. 100, overvejende kystbyer i det daværende Danmark, købstadsprivilegier. I 1919 ophørte købstæderne med at være selvstændige politi- og retskredse, og ved kommunalreformen i 1970 blev købstadskommunerne slået sammen med de omkringliggende landkommuner, hvorved købstadsbegrebet bortfaldt i Danmark.
format: WMS se detaljer
Danmarks sognekommuner fra 1841 til 1970. Ved Sognekommune eller landkommune forstås en kommune uden købstad. I Danmark fandtes sådanne sognekommuner indtil kommunalreformen i 1970. I 1841 indførtes amtsråd og de såkaldte sogneforstanderskaber, som efter 1855 betegnedes sogneråd. De skulle styre samtlige sognekommunale anliggender under amtsrådets overtilsyn. Før 1970 betegnelse for landkommuner, hvilket navnlig vil sige kommuner uden status som købstad.
format: WMS se detaljer
Danmarks amtsrådskredse fra 1841 til 1970. En amtskommune eller amtsrådskreds var i Danmark indtil strukturreformen i 2006 betegnelsen for kommuner med større geografisk område (sekundærkommuner) end primærkommunerne. Fra 1970 var amter og amtskommuner helt sammenfaldende, indtil begge dele blev afskaffet 1. januar 2007.
format: WMS se detaljer
Danmarks kommuner fra 1970 til nutiden. Danmark var fra kommunalreformen 1. april 1970 frem til strukturreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, inddelt i 270 primærkommuner og 13 amtskommuner med enkelte senere ændringer. Med strukturreformen blev Danmark inddelt i 98 primærkommuner og fem regioner.
format: WMS se detaljer
Danmarks landsdele fra 2007 til nu. Siden 1. januar 2007 har Danmarks Statistik til statistiske formål anvendt følgende 11 landsdele, der er en underopdeling af regionerne. Byen København, Københavns omegn, Nordsjælland, Bornholm, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Vestjylland, Østjylland og Nordjylland.
format: WMS se detaljer
Danmarks regioner fra 2007 til nu. De fem regioner Hovedstaden, Midtjylland, Syddanmark, Nordjylland og Sjælland, afløste med strukturreformen i 2007 Danmarks hidtidige 14 amter.
format: WMS se detaljer