Eksempler at klikke på
Målebordsblad på terrænskyggen
De høje målebordsblade fra 1870–1899 lagt på terrænskyggen i blandingen multiplicer: kortets streger og tekst står skarpt, og bakker og kløfter fra højdemodellen træder frem under dem. Her Marselisborg syd for Aarhus.

Farvelagt højdekort over Søhøjlandet
Terrænhøjderne fra Danmarks Højdemodel 2007 farvelagt med farveskalaen Landskab fra 0 til 150 meter og lagt på terrænskyggen i multiplicer. Det hvide er land over 150 meter. Skalaens yderpunkter ændres under lagets indstillinger.

Hvad ligger lavt?
Samme højdekort, men med skalaen Grønblå fra 0 til 5 meter og 70 % styrke over det grå skærmkort. Farven går fra lys ved havniveau til mørkeblå ved 5 meter, så de lave områder springer i øjnene. Her Amager Fælled.

Sognekort i hårdt lys over luftfotoet
Sterms kort over Tårnby Pastorat fra 1850 i blandingen hårdt lys over det nyeste luftfoto: kortets farver og streger står kraftigt, mens luftfotoets lys og skygge skinner igennem.

To årstal på samme kort
Vesterbro i 1858 og Kraks kort fra 1900 i blandingen mørkere, som viser det mørkeste fra begge kort. Husene fra 1858 og gaderne fra 1900 står på samme billede. Her Halmtorvet.

Sogne og ejerlav i 1670
Grænserne fra DigDag-projektet, som de lå i 1670, over målebordsbladene: sognene med fuld styrke og ejerlavene med 30 %. Årstallet står i lagets datovælger og kan skrues frem og tilbage. Her Sydfyn nord for Faaborg.

Sognekommunerne før 1970
De små landkommuner, som de lå i 1960, ti år før kommunalreformen. Her Midtsjælland mellem Holbæk og Roskilde. Prøv også lagene Amtsrådskreds og Herred i gruppen Skel og grænser.

Ørestad før byggeriet
Luftfotoet fra sommeren 1999 med 70 % styrke oven på forårsfotoet fra 2025. Træk styrken ned mod 0 i "Du ser", så kommer byen frem, hvor der var marker.

Matrikelskel i 1860 og i dag
Matrikelkortet over Frederiksberg fra 1860 i multiplicer med nutidens matrikelnumre øverst: sort er skellene i 1860, rødt er skellene i dag. Her Frederiksberg Allé.

Hvad står der endnu?
Foss’ kort over Indre By fra 1885 med de fredede bygninger ovenpå. Hvert husikon er en bygning, der er fredet i dag, fra Slots- og Kulturstyrelsens register.

Hvad kommer her?
Vedtagne lokalplaner fra Plandata.dk med 50 % styrke over luftfotoet. Tallet i hvert felt er planens nummer; planen selv findes på plandata.dk. Her Nordhavn.

Huse og træer i overfladeskyggen
Overfladeskyggen viser alt, der rager op over terrænet – bygninger, træer og hegn – med en opløsning på 40 cm. Her boligblokke på Frederiksberg.
